iPhone reparation – De mest udbredte

29. maj 2023
iPhone reparation – De mest udbredte

Skrevet afChristoffer

Har du også før haft brug for en iPhone reparation? Vi har skrevet om hvad du selv kan gøre før du bruger penge på professionel hjælp, hvis fronten kan være revnet, du kan have tabt den i en vandpyt eller batteriet dør ud hurtigt.

Ødelagt iPhone skærm

Når man har en flækket skærm, ser man typisk, at stedet hvor telefonen først kommer i kontakt med den hårde overflade, tager størstedelen af slaget. Det er der, hvor revnerne samler sig, og det ligner ofte et spindelvæv. De mange revner kan gøre det svært at bruge apps eller knapper, der er i det område af den ødelagte skærm.

Har du tabt din enhed på gaden eller en anden hård overflade, kan din skærm flække eller blive ødelagt. De nyere modeller er efterhånden blevet ganske standhaftige, men uheld sker.

Det kan du selv gøre ved en flækket skærm

Touchskærmen på en mobil fungerer stadig, selvom det yderste lag glas på skærmen er flækket. Du kan derfor ofte bruge telefonen efterfølgende, selvom det kræver lidt indsats og ekstra tid.

Hvis revnen betyder, at du ikke kan bruge bestemte funktioner, kan du tænde for Assistive Touch. Assistive Touch er et hjælpeprogram i iOS, der er specifikt designet til, hvis du har svært ved at bruge bestemte sider af den ødelagte skærm.

Med Assistive Touch kan du blandt andet skifte mellem apps, rotere din skærm, få adgang til dit kontrolcenter m.m.

Du slår Assistive Touch til ved at:

  • 1. Tryk på appen Indstillinger
  • 2. Gå ind i Tilgængelighed
  • 3. Gå ind i AssistiveTouch
  • 4. Tænd for AssistiveTouch

iPhone Reparation af ødelagt skærm

Skal din iPhone til reparation, vil man typisk udskifte det yderste glas. Det er en meget almen reparation, som ikke tager meget tid og de fleste værksteder kan gøre det på under 60 min. Herefter vil den ødelagte skærm igen være så god som ny.

Husk at tjekke vores pris sammenligning på udskiftning af din iPhone skærm på mobilecare.dk

Hvis du i fremtiden gerne vil undgå en ødelagt skærm, bør du investere i et panserglas og et stødabsorberende cover.

En Væske- eller vandskade på din iPhone

Er din iPhone blevet våd fordi du tabte den i toilettet, blev fanget i et regnskyl, eller kom til at vælte kaffe udover din telefon? Bare rolig, der er hjælp at hente.

Mobiler bliver mere og mere vandtætte. Men et stykke elektronik med fysiske taster, højttalere samt mikrofoner kan dog sjældent være 100% vandtætte.

Det kan du gøre selv ved en vandskadet telefon

Hvis din telefon er blevet våd, er det første du skal gøre at tørre den. Har du tabt den i vand, skal du fiske den op, og hvis den er tilsølet af regn, skal du tørre den af.

Vigtigst af alt, skal du slukke den. Det gør, at telefonen ikke kan kortslutte, hvis vandet er kommet ind i telefonen.

Dernæst skal du fjerne dit cover, hvis du har et på. Der kan nemlig være vand fanget mellem mobil og cover.

Derefter skal du tørre din mobil med en mikrofiberklud. Det er vigtigt at bruge en fnugfri klud, da du så ikke risikerer at ridse glasset, eller efterlade en masse skidt i åbne stik og porte.

Så skal mobilen lufttøre. Ikke noget med ris eller andre fugtabsorberende materialer. Det der fungerer bedst, er et tørt sted i skyggen, og gerne med god tilstrømning af frisk luft.

Efter 24 timer tænder du din mobil igen, og håber den virker. Det er vigtigt, at du ikke prøver at tænde den, mens den stadig er våd. Du kan nemlig risikere at den kortslutter, hvis du prøver på det.

Du må aldrig bruge enten støvsuger eller hårtørrer i dit forsøg på at redde telefonen. Det vil nemlig kunne lave skader, som er langt værre end den vandskade, som du prøver at udbedre.

Reparation af en vandskadet iPhone

Når du skal have din enhed til reparation for en væske- eller vandskade, vil værkstedet du vælger typisk slukke telefonen og tørre indmaden.

Herefter vil der vurderes hvilke dele som skal skiftes, husk altid at få af vide før reparationen starter hvad der skal laves. Fordi vandskader ofte kræver mikrolodning, er dette en af de få reparationer, der typisk vil tage mere end 60 minutter.

Kan telefonen ikke reddes, kan du med fordel tjekke vores sammenligne af brugte iPhones.

Tjek Batteriet på din iPhone

Slukker din iPhone uventet eller oplever du, at strømmen løber ud hurtigere end den plejer, ligger fejlen med højst sandsynligt i batteriet.

Apple bruger litiumbatteri i deres enheder. De er langt levende og robuste batterier, men fordi de fleste aldrig slukker deres telefon og den gennemsnitlige dansker tjekker sin mobil hvert syvende minut, vil de uundgåeligt miste styrke.

Det kan du selv gøre ved et svagt batteri

Et svagt strøm, der hurtigt mister sin ladning, skal som regel udskiftes.

Inden du sender din enhed til reparation, kan du gøre to ting, som kan forlænge levetiden: Sætte den på energibesparende funktion og tjekke din batteritilstand.

For det første, kan du slå den energibesparende funktion til, skal du:

  • 1. Klik på Indstillinger
  • 2. Gå ind i Batteri
  • 3. Slå Energibesparende funktion til

Når energibesparelse er slået til, slukker bestemte automatiske funktioner. Din telefon vil ikke hente e-mails i baggrunden lige så ofte; du kan ikke bruge Siri, og automatiske overførsler såsom podcasts vil ikke blive hentet.

Derudover fjerner funktionen også visse visuelle effekter. Herudover kan du tjekke dit batteritilstand.

Det gør du ved at:

  • 1. Klik på Indstillinger
  • 2. Gå ind i Batteri
  • 3. Tryk på Batteritilstand

Her kan du se dit batteris maksimumkapacitet (hvor meget strøm, din telefon kan holde) og slå maksimal ydeevne-administrering fra. Hvis den maksimale ydeevne-administrering allerede er slået fra, er det fordi dit batteri er gået ud uventet. Det er et tegn på, at du skal overveje at udskifte dit batteri.

OBS – hvis du tænder for maksimal ydeevnekapacitet igen, efter at den automatisk er slået fra, kan det betyde, at din telefon kan slukke af sig selv igen.

Vil du have flere gode tips så læs om hvordan du kan fixe dit iPhone ladestik.

Din telefon kan også fejle en masse andet, få hjælp med din iPhone reparation på mobilecare.dk.

Abonner på vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet kan du læse mere om trends, guides og tests - alt det, der hjælper dig med at finde det rette mobil værksted for dig.

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder og tilbud samt konkurrencer og tips via e-mail. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Læs mere i vores Privatlivspolitik.