×
Guide MacBook | 17. marts 2022

Sådan fungerer SideCar på din Mac

Sådan fungerer SideCar på din Mac

Med Sidecar kan du bruge din iPad som en ekstern skærm til din Mac og bruge din iPad som indtastningsenhed til dine Mac-apps. Giv dig selv noget ekstra plads at arbejde på, tegne med Apple Pencil, markere PDF-dokumenter og skærmbilleder m.m.

Bemærk: Du kan bruge Sidecar med iPad-modeller, der understøtter Apple Pencil og har iPadOS 13,1 (eller en nyere version). Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Kompatibilitet med Apple Pencil.

Indstil og tilslut

Du kan bruge din iPad trådløst inden for 10 meter fra din Mac eller slutte din iPad til din Mac med et kabel for at holde den opladet. Du kan indstille din iPad som anden skærm ved at gå til Apple  > Systemindstillinger, klikke på Skærme og derefter vælge din iPad i lokalmenuen Tilføj skærm. Senere kan du oprette forbindelse til din iPad under Skærm i Kontrolcenter Hvis du vil afbryde forbindelsen mellem din iPad og din Mac, skal du klikke på knappen Sidecar  Kontrolcenter. Du kan også trykke på symbolet Afbryd i indholdsoversigten på iPad.

Vælg indstillinger til Sidecar

Du kan vælge indstillinger til Sidecar ved at åbne Systemindstillinger og derefter klikke på Sidecar. Klik på navnet på din iPad, og angiv derefter, om du vil bruge din iPad som hovedskærm eller dublere din Mac, få vist indholdsoversigten og Touch Bar på din iPad og angive deres placeringer, og slå tryk to gange med Apple Pencil til for hurtigt at få adgang til værktøjer.

Bemærk: Hvis du ikke har indstillet din iPad, kan du ikke se disse indstillinger i Skærmindstillinger.

Udvid eller dubler skrivebordet

Når du tilslutter din iPad, bliver den automatisk en udvidelse af din Mac-computer, så du kan trække dine apps og dokumenter mellem din Mac og iPad. Hvis du vil have vist din Mac-skærm på begge enheder (dublere skærmen), skal du flytte musen hen over knappen Sidecar menuknappen Sidecar i Kontrolcenter, klikke på den højre pil, der vises over knappen og derefter vælge Dubler indbygget Retina-skærm. Du kan udvide dit skrivebord igen ved at åbne menuen og vælge Brug som separat skærm.

Tip

For at få hurtig adgang til indstillingerne til Sidecar kan du indstille Skærmindstillinger så de altid vises på menulinjen. Gå til Systemindstillinger > Dock og menulinje, klik på Skærm i indholdsoversigten til venstre, og vælg derefter Vis i på menulinjen. Når Sidecar er slået til, og din iPad er tilsluttet, ændres symbolet for Skærm på menulinjen til menuknappen Sidecar.

Brug Apple Pencil. Tegn og skab præcist i dine foretrukne professionelle apps. Du skal bare trække vinduet fra din Mac til din iPad og begynde at bruge Apple Pencil. Eller brug Apple Pencil til at markere PDF-dokumenter, skærmbilleder og billeder.

Bemærk: Tryk og vip for Apple Pencil virker kun i apps med avanceret understøttelse af pen.

Udnyt genveje i indholdsoversigten. Brug indholdsoversigten på din iPad til at komme hurtigt hen til ofte anvendte knapper og betjeningsmuligheder. Tryk på knapperne for at fortryde handlinger, bruge tastaturgenveje og vise eller skjule menulinjen, Dock og tastatur.

Brug Touch Bar-betjeningsmuligheder – med eller uden en Touch Bar. Når du bruger apps, der understøtter Touch Bar, vises betjeningsmulighederne nederst på iPad-skærmen, uanset om din Mac har en Touch Bar eller ej.

Også værd at læse

Guide iPhone

Dårlig lyd i iPhone højtaler

Oplever du dårlig lyd i din iPhone højtaler, så kan du læse vores tip til hvordan du kan få lyden god igen, Der vil med tiden altid komme snavs på både bund og ørehøjtaler.

14. maj 2023
Guide iPhone

Ryd historik og cookies fra Safari på din iPhone

Ryd historik og cookies fra Safari på din iPhone ved blot at besøge indstillinger på din telefon. Herfra kan du nemt slå det til og fra.

15. marts 2023
Guide iPad

Sæt skærmtid på din iPhone og iPad

Sæt skærmtid på din iPhone og iPad og få adgang til rapporter, der i realtid viser, hvor meget tid du bruger på din enhed. Du har også mulighed for at  angive begrænsninger for det, du vil administrere.

15. marts 2023
Guide iPhone

Stop køb i App på iPhone og iPad

Der er mange som lader sine børn benytte iPhone og iPads til spil med mere. Det kan desværre også betyde at du som forældre pludselig står med en udgift på flere 100 kr til guldmønter fra et af børnenes iPhone eller iPad spil.

9. januar 2023
Guide iPhone

Sådan gør du: Red din iPhone hvis den er blevet våd

Er din iPhone blevet våd? Bare rolig. Bliv klogere her og find ud af hvad du kan gøre for at redde den.

20. december 2022

Abonner på vores nyhedsbrev

Få eksklusive tilbud til vores webshop og relevante tips hver uge. I nyhedsbrevet kan du læse mere om trends, guides og tests - alt det, der hjælper dig med at finde det rette den rette reparatør for dig eller det rigtige produkt fra vores webshop.

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder og tilbud samt konkurrencer og tips via e-mail. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.
Læs mere i vores Privatlivspolitik.