Problemer med dit iPhone Ladestik?

25. maj 2023
Problemer med dit iPhone Ladestik?

Skrevet afChristoffer

Når din iPhone har ligget i din lomme, vil du på et tidspunkt måske opleve at der det kan blive svært at få ladestikket ind i din iPhones ladeport. Bare rolig der er måder på du selv kan løse det.

Oplad din enhed ved at følge denne vejledning

  1. Forbind enheden med det USB-kabel, der følger med.
  2. Slut enheden til en af følgende tre strømkilder:

Stikkontakt

Slut USB-opladerkablet til en USB-strømforsyning, og sæt derefter stikket i stikkontakten.

Computer

Sæt opladerkablet i USB 2.0- eller 3.0-porten på en computer, som er tændt og ikke er i dvaletilstand. Brug ikke USB-portene på tastaturet.

Strømtilbehør

Slut kablet til en USB-hub med egen strømforsyning, en docking station eller andet Apple-certificeret tilbehør.

Hvis du forsøger at oplade en iPhone 8 eller en nyere model trådløst, skal du først sikre dig, at du kan oplade med det USB-kabel, der fulgte med enheden. Hvis det virker, kan du læse mere om trådløs opladning. Hvis du bruger tilbehør fra andre producenter, skal du kontrollere, om det er Apple-certificeret.

Når din enhed oplader, vises der et lyn ud for batterisymbolet på statuslinjen  eller et stort batterisymbol på låseskærmen .

Min enhed oplader langsomt eller slet ikke
Meddelelse om, at tilbehøret ikke understøttes eller ikke er certificeret

Hvis din enhed oplader langsomt eller slet ikke

Følg disse trin, og prøv igen efter hvert trin:

  1. Kontroller opladerkablet og USB-mellemstikket for tegn på skader, f.eks. brud eller bøjede stikben. Beskadiget tilbehør må ikke bruges.
  2. Hvis du bruger en stikkontakt, skal du kontrollere, at der ikke er løse forbindelser mellem opladerkablet, USB-strømstikket og stikkontakten eller strømkablet. Du kan også prøve en anden stikkontakt.
  3. Fjern eventuelt snavs fra opladerporten i bunden af enheden, og tryk derefter opladerkablet helt ind i enheden. Hvis opladerporten er beskadiget, har enheden sandsynligvis brug for service.
  4. Lad enheden oplade i en halv time.
  5. Hvis enheden stadig ikke reagerer, skal du gennemtvinge genstart af enheden:
    • På iPhone 8 eller en nyere model og iPhone SE (2. generation): Tryk på knappen Lydstyrke op, og slip den hurtigt igen. Tryk på knappen Lydstyrke ned, og slip den hurtigt igen. Hold sideknappen inde, indtil Apple-logoet vises.
    • På iPhone 7, iPhone 7 Plus og iPod touch (7. generation): Tryk på både sideknappen (eller den øverste knap) og knappen Lydstyrke ned, og hold dem inde, indtil Apple-logoet vises.
    • iPhone 6s eller en tidligere model, iPhone SE (1. generation) og iPod touch (6. generation) eller en tidligere model: Tryk på både sideknappen (eller den øverste knap) og knappen Hjem, og hold dem inde, indtil Apple-logoet vises.
  6. Lad enheden oplade i endnu en halv time.

Hvis opladningen af din enhed standser ved 80 procent

Din iPhone bliver måske en smule varmere, mens den oplades. For at forlænge batteriets levetid, hvis det bliver for varmt, sørger softwaren måske for, at det ikke kan oplades til over 80 procent. Din iPhone oplades igen, når temperaturen falder. Prøv at flytte din iPhone og opladeren til et køligere sted.

iOS 13 og nyere versioner bruger Optimeret batteriopladning til at formindske batteriets ældning ved at reducere den tid, din iPhone er fuldt opladet. Din iPhone bruger indbygget maskinlæring til at forstå din daglige opladningsrutine, så den kan vente med at oplade mere end 80 procent, til du skal bruge din iPhone.* Optimeret batteriopladning er kun aktivt, når din iPhone forudsiger, at den vil være tilsluttet en oplader over længere tid.

* Oplysninger vedrørende dine opladningsrutiner gemmes kun på din iPhone. Disse oplysninger inkluderes ikke i sikkerhedskopier og deles ikke med Apple.

Hvis der vises en advarsel om, at tilbehøret ikke understøttes eller ikke er certificeret

Der kan være forskellige årsager til, at disse advarsler vises:

  • Opladerporten på din iOS-enhed er muligvis snavset eller beskadiget
  • Tilbehøret til opladning er defekt, beskadiget eller er ikke Apple-certificeret
  • Din USB-oplader er ikke designet til at oplade enheder

Følg disse trin:

  1. Fjern eventuelt snavs fra opladerporten i bunden af enheden.
  2. Genstart din iPhone eller iPod touch.
  3. Prøv et andet USB-kabel eller en anden oplader.
  4. Sørg for, at du har installeret den nyeste version af iOS

Også værd at læse

Watch Guide

Apple WatchOS 10 – en stor opdatering på vej

Blandt nyhederne i Apple WatchOS 10 er redesignede apps, en ny Smart stak, flere urskiver, nye cykel- og vandrefunktioner samt værktøjer, der fremmer mental sundhed og meget mere.

11. juli 2023
iPad Guide

iPadOS 17 har en masse nye funktioner

iPadOS 17 byder på spændende nye funktioner. Låseskærmen og widgets får nyt design, og PDF’er og Noter får intelligente funktioner. Beskeder, FaceTime og Safari får også forbedringer. Den nye Sundhed-app giver detaljeret indsigt i sundhedsdata. Alt i alt er der masser af nye og nyttige funktioner at udforske.

19. juni 2023
iPhone Guide

iOS17 Se de fedeste funktioner og hent betaen

iOS 17 bringer en række spændende opdateringer og nye funktioner til Apple-brugere. Denne version fokuserer især på at forbedre privatlivet, forstærke sikkerheden og tilføje praktiske funktioner til forskellige apps og enheder.

19. juni 2023
Vision Pro

Se Apple Vision Pro i aktion

Apple Vision Pro er den største Apple-lancering i årevis, og den første nye produktkategori siden 2015, hvor Apple Watch blev lanceret. Udviklingen har stået på i mere end et 10 år.

14. juni 2023
MacBook Guide

MacOS Sonoma – Alt du skal vide

MacOS Sonoma hedder den nye opdatering Apple har præsenteret. Opdateringen  introducerer helt nye muligheder for at løfte niveauet af produktivitet og kreativitet.

7. juni 2023
iPhone Guide

Overblik: Kun disse iPhones kan opdateres til iOS 17

Det ligger nu klart, at iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X ikke kan opdateres til iOS 17, men forbliver på iOS 16.5. Årsagen skal findes i, at chipset- og processorplatformen A11 Bionic ikke understøtter en række af de nye funktioner.

6. juni 2023

Abonner på vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet kan du læse mere om trends, guides og tests - alt det, der hjælper dig med at finde det rette mobil værksted for dig.

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder og tilbud samt konkurrencer og tips via e-mail. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Læs mere i vores Privatlivspolitik.